[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Til det brug er de såkaldte Night Vision Goggles (NVG), eller natkikkerter, absolut uundværlige. De gør piloten i stand til at navigere i mørke, og udvider dermed det tidsrum hvor helikopterne kan bruges betragteligt. NVG-udstyret er spændt fast på pilotens hjelm, og fra take-off til landing ser han alt igennem linserne på udstyret.

- Det reducerer synsevnerne på flere måder. Først og fremmest bliver synsstyrken begrænset til det halve af, hvad den er i dagslys, og også ens evne til at bedømme afstand ændres. Desuden er man ikke i stand til at se til siderne. Så det tager tid at vænne sig til at flyve med NVG. Det forklarer chefen for Eskadrille 724, RUL, der i denne uge har været instruktør for flere af piloterne.

Øvelserne begynder ved nitiden om aftenen og flyves i en Fennec helikopter. Når helikopteren er i luften, er den fuldstændig mørkelagt for omverdenen. Al navigation foregår ved hjælp af infrarødt lys, der ikke kan ses udefra, hvilket betyder, at helikopteren forholdsvis ubemærket kan gå ind i et område. I hvert fald nedsættes risikoen for at blive beskudt væsentligt.

Under selve øvelsen skiftes pilot og instruktør til henholdsvis at flyve og navigere. På kortet er der afsat en række punkter, hvor piloten skal sætte helikopteren ned på jorden. For udover at træne natflyvningsdisciplinen, skal øvelserne også bruges til at opnå færdigheder i lavtflyvning, hvor man med cirka 70 kilometer i timen flyver kun to meter over jorden. Så gælder det altså om at styre uden om træer. Men der er andre forhindringer end træer. Specielt højspændingsledninger udgør en stor risiko, da de ikke kan ses i mørke. Heller ikke selvom man tager NVG til hjælp. RUL fortæller, at amerikanerne og englænderne har dyre erfaringer på det område, da de flere gange har oplevet styrt, efter at en helikopter er fløjet ind i masternes ledninger. Derfor er det også afgørende, at man følger de standardiserede procedurer, der er udviklet til brug for NVG-flyvning. 

RUL’s elev denne aften er piloten DOR, som i flere år har fløjet helikopter, og for tredje gang i denne uge træner han navigationsevnerne i et nattesort landskab. 
-Vi har fløjet turen i dagslys og ved, hvilke hindringer vi møder, men når vi flyver om natten, er vi nødt til at snakke meget mere sammen. Det skal være soleklart for os begge, hvor tingene er, så derfor kommunikerer vi konstant om, hvor vi er, og hvad vi er på vej imod, fortæller DOR efter, at han og RUL har overstået debriefingen af turen. DOR’s træningstur gik rigtig godt, men han lægger ikke skjul på, at han er træt efter aftenens tur, der har taget godt to timer. Det er mere krævende at flyve om natten, og tre timers flyvning om natten svarer til cirka otte timers flyvning i dagslys.

Tekst: Susanne Bøgh Mortensen, Flyvertaktisk Kommando 
Foto øverst: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste
Foto nederst: Susanne Bøgh Mortensen, Flyvertaktisk Kommando