[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Redningsmissioner
24. juli: Skib støder på grund ved Samsø. Skibet lokaliseres med to besætningsmedlemmer ombord. Skibsføreren afgår ved døden inden helikopterens ankomst. Begge flyves til Skejby, hvor de overgives til Falck og Politi.
25. juli: Ældre mand med hjerteproblemer evakueres fra fort i Øresund til Fælledparken sammen med en pårørende. Herfra overtager Falck den videre transport til Rigshospitalet.

Eftersøgninger
23. juli: Dykker eftersøges i Århus Bugt. Dykkeren findes omkommet af Falck.
24. juli: Fly rapporteres at være styrtet ned ved Tommerup. Det viste sig kort efter alarmering, at det blot var et svævefly, der havde foretaget en kontrolleret landing på en mark. Ingen tilskadekomne.
25. juli: Tre børn fanges i understrøm og driver til havs ud for Klegod og turister, der kommer til undsætning, kommer selv i problemer. Én kommer i land, mens de andre reddes i land af redningsbåd. Der iværksættes genoplivning af to af børnene. Et barn flyves i bevidstløs tilstand til Esbjerg Lufthavn. Helikopterlægen medfølger, da Falck herfra overtager den videre transport til Esbjerg Sygehus, hvor barnet afgår ved døden.
27. juli: Eftersøgning efter eventuelt overbordfaldne fra kæntret katamaran i Ebeltoft Vig. Ejeren anmelder i mellemtiden selv sit forlis hjemmefra, da han ser redningshelikopteren.
29. juli: Gummibåd sejlende i ring ud for Skødshoved Strand. Båden bjerges af en anden båd.

Den kæntrede katamaran, der den 27. juli blev set med bunden i vejret ved Ebeltoft, forårsagede falsk alarm, og en redningshelikopter blev sendt til stedet. Ejermanden havde undladt at underrette myndighederne, da han tidligere på dagen forliste og sejlede hjem i en anden båd. Manden reagerede først, da han observerede helikopteren fra sit sommerhus. Det undersøges nu, om manden skal holdes ansvarlig for den ganske unødvendige redningsaktion.
Kilde: Jyllands-Posten

Ambulanceflyvninger
23. juli: Mand med truende hjerteblodprop overføres fra Rønne til Rigshospitalet.
23. juli: Patient med hjerteproblemer overføres fra Samsø til Amtssygehuset i Århus.
24. juli: Ældre person med hjerteproblemer evakueres fra færge til Rigshospitalet.
24. juli: Patient med kramper overføres fra Ærø til Svendborg sammen med en sygeplejerske og en pårørende. Herfra overtager Falck den videre transport til Svendborg Sygehus.
25. juli: Hjertepatient overføres fra Samsø til Odense, hvorfra Falck overtager den videre transport til Odense Universitetshospital.
27. juli: Redningshelikopteren afbryder en øvelse i Nordjylland, da en patient skal overføres fra Anholt til Skejby, hvorfra Falck overtager den videre transport til Århus Kommunehospital.
29. juli: Patient med mulig blodprop i hjernen overføres til Rigshospitalet sammen med en pårørende.

I øvrigt
deltog en af Flyvevåbnets redningshelikoptere fredag den 29. juli i en redningsdemonstration i forbindelse med et Åbent Hus-arrangement på Tåsinge Flyveplads. Arrangementet er løbet af stablen årligt siden 1997, og udover redningsdemonstrationen, der var dagens hovedattraktion, kunne der opleves udstillinger af Politiet, Falck og Hjemmeværnet samt mange flyvende aktiviteter.

Kilde: Flyvevåbnets Redningstjeneste
Foto: Lars Richter, Flyvevåbnets Fototjeneste
Foto: Eskil John Nielsen-Ferreira, Flyvevåbnets Fototjeneste