[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Redningsmissioner
13. august: Person med blodigt opkast evakueres fra boreplatform til Aalborg Sygehus.
14. august: Jolle kæntrer ved Grenå, og besætningen reddes ombord af anden instans.
15. august: Mand overbord i Horsens Fjord. Redningshelikopteren ankommer i samme øjeblik, som manden reddes ombord i et lystfartøj.
16. august: Sygt besætningsmedlem ombord på skib i Nordsøen. Trods ihærdige genoplivningsforsøg, afgår patienten ved døden. Afdøde medtaget til Aalborg Sygehus.
17. juli: Helikopter i luften, da sejlbåd driver rundt tilsyneladende uden personer ombord. Ved nærmere eftersyn konstateres, at der er to personer ombord uden problemer.
19. august: Sejlbåd med tre ombordværende kæntrer ud for Sjællands Odde. Inden helikopteren når frem, bjærges de nødstedte af en færge.
19. august: Båd observeres synkende ud for Charlottenlund. Inden helikopteren når frem, reddes besætningen af lokal båd.

Assistance til Politiet
14. august: Manglende jolle fra Nakskov Havn. Eftersøgning iværksættes, og jollen findes af Politiet ved hjælp af oplysninger fra lokale fiskerbåde.
15. august: Ung mand kontakter Politiet, da han føler sig i fare efter at have mistet orienteringen i et sumpområde i Midtjylland. Med politibetjent ombord starter helikopteren en eftersøgning. Manden findes og opsamles.

Eftersøgninger
15. august: Windsurfer observerer mulig nødstedt person ud for Fynshoved. Luftmadras og badering findes i farvandet, hvilket havde forårsaget anmeldelsen. Grundet vejrforholdene lykkes det ikke at bjærge luftmadrassen.
16. august: Sejlbåd savnes ud for Mosede Havn. Båden findes på grund med et ældre ægtepar i god behold. Ægteparrets telefoner var sat ud og havde derfor ikke mulighed for at kontakte land.

Ambulanceflyvninger
13. august: Blødende patient overføres fra Samsø til Århus Kommunehospital.
14. august: Besvimet patient overføres fra Samsø til Århus Amtssygehus via Skejby.
15. august: Patient med hovedlæsion overføres fra Samsø til Rigshospitalet via Fælledparken sammen med pårørende.
18. august: Hjertepatient hasteoverføres fra Tranebjerg på Samsø til Skejby, hvorfra Falck overtager den videre transport til Århus Kommunehospital.
19. august: Forgiftet patient overføres fra Samsø til Rigshospitalet.
19. august: Patient med nyresvigt overføres til Rigshospitalet.
20. august: Hjertepatient overføres fra Samsø til Skejby Sygehus.
20. august: Rygpatient overføres fra Rønne til Rigshospitalet.

Miljøflyvninger
14.august: Civil pilot melder om mulig forurening fra skib ved Esbjerg. Sideløbende melder besætninger ombord på et passagerfly om mulig forurening på samme lokation. Helikopteren opsamler prøve og tager billeder af området. Den mulige forurening viste sig som sandsynligvis kun pollen og alger.

Andre flyvninger
14. august: I forbindelse med Store Badedag på Nivå Strand deltog Flyvevåbnets redningshelikopter i en arrangeret redningsaktion. Store Badedag bød også på bl.a. undervisning i førstehjælp, redningsbåde og besøg af en Falck-ambulance.  Efter aktionen landede helikopteren på havneområdet, hvor publikum fik en mulighed for at høre nærmere om luftfartøjet og dets besætning.
15. august: I forbindelse med Baltic Sail udførte Flyvevåbnets redningshelikopter en redningsdemonstration i farvandet ud for Helsingør. Demonstrationen indebar personer i en redningsflåde, der blev hejset ombord, derudover anflyvning af et af Marinehjemmeværnets patruljefartøjer, nedfiring af figuranter og overførsel til behandling og ambulancen. Efter demonstrationen landede helikopteren nord for Kronborg. Demonstrationen blev speaket fra landjorden foran et stort publikum, heriblandt mange fritidssejlere.

Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste