[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

De fleste af os der er hernede, fulgte med på TV2 under den store indsamling til fordel for Tsunamiofrene – og bidrog endog selv til indsamlingen – og derfor er det en meget speciel oplevelse for os, virkelig at kunne bidrage til et af de hårdest ramte områder.
At vi gør en forskel, er der ingen tvivl om – nødhjælpen som stammer fra hele verden, inkl. Danmark – fordeles ud til områderne, der er ramt af Tsunamien. Vores primære aflæsningsområde, er Banda Aceh – som TV2 Dags Dato lavede en rapport om for en uges tid siden, men vi har ligeledes fløjet materiel til Medan, der er placeret ca. 450km sydøst for Banda Aceh.


Vores kontor som Malajerne venligt har stillet til rådighed for os.


 

Årsagen til, at vi flyver materiel til dette område er, at infrastrukturen i Banda Aceh, blev hårdt ramt af Tsunamien – så derfor er det til tider svært for personellet på jorden, at få nødhjælpen transporteret fra lufthavnen, i de mængder de bliver fløjet ind. Det kan bedre lade sig gøre fra Medan, når Banda Aceh bliver for fyldt.
Det betyder, at der til stadighed kan komme nødhjælp til området i det omfang der er behov herfor.
Det danske Detachement med en C130J transportmaskine, har indtil i dag fløjet mere end 65 tons nødhjælp ud til et af de hårdest ramte områder i Indonesien. At vi, sammen med beredskabsstyrelsen, UNICEF og mange andre organisationer, gør en forskel – Det er der ingen tvivl om.


Oprettet af KN J.Helsinghoff