[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Ruten, der bliver fløjet i mørket er nøje affløjet i dagslys, så rutens detaljer med livsfarlige forhindringer som master og luftledninger over dalene er velkendte. Stederne, hvor helikopteren lander ude i ødemarken, er checket af inden for den sidste uge, så der heller ikke dukker overraskelser op, når der landes og startes i den vilde norske natur. På denne årstid kan sne og tø forårsage ændringer i det terræn, der skal landes i.

Fra lyshav til buldermørke

Det er noget af et lyshelvede, besætningen får smækket i ansigtet lige efter start. En base af Ørlands størrelse leverer et betragteligt lyshav, og som forstærkes massevis af gange i NVG’erne. Men efter få minutters flyvning er der kun lyset tilbage fra de små landsbyer, hvor helikopteren glider hen over de oplyste huse og billygter i cirka 200 fod (70 meter). Efter endnu nogle minutter er der helt mørkt. Mod vest anes med det blotte øje et svagt rødligt skær fra solen, der aftegner omridset af fjeldende i den øde natur. Kigges der ligefrem gennem helikopterens forrude, er der sort som graven. Alligevel kan der flyves næsten som i dagslys. Ganske vist ikke helt som om dagen, men NVG’ens grønne skær afslører alligevel alle detaljer i terrænet.

Start og landing i terræn kræver alt af piloten

Observatøren, der er befalingsmand, sidder til venstre for piloten. Han er ikke pilotuddannet men assisterer piloten, når der landes ude i felten. Når piloten skal starte og lande i den norske vinter, er det næsten altid forbundet med, at helikopteren indhyldes i en stor sky af ophvirvlet sne. Piloten har mere en rigeligt at gøre med at manøvrere helikopteren i det snekaos, som rotoren frembringer,. Han koncentrerer sig udelukkende om et referencepunkt, der oftes vil være et træ. Hans sidemand, observatøren, holder godt øje med helikopterens instrumenter og videregiver aflæsningerne til piloten. Besætningen ved altid præcist, hvor helikopteren befinder sig i vildnisset af bjerge og dale i det vidstrakte landområde. Mindre kan heller ikke gøre det. At kunne flyve lavt i mørke er en hel nødvendig disciplin, hvis helikopteren skal gøre sig gældende i fremtidige internationale operationer.

Billedtekst: Fennec-helikopteren mellem de norske fjelde under en rekogneseringstur.

Tekst: Arne Bach Nielsen

Foto: Eskadrille 724