[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Kort ridset op bød scenariet på, at en fjendtlig flystyrke ville bombe Ørland-basen ved Trondhjem. Seks danske F-16-fly, der er stationeret på Ørland, skulle alene imødegå denne trussel. Seks fly alene mod 26 lyder af lidt, men var det i virkelighedens verden, ville fjenden oveni blive mødt med for eksempel jord til luft-missiler og våben fra skibe. Spillet blev ikke spillet til ende i egentlig forstand. Det var mere en træning af taktik og teknikker i luftkamp, end det gjaldt om, at de fjendtlige bombefly kom frem og ramte deres mål eller ej.

Batmobilen er piloternes kikkert
I Batmobilen var alle positionerne indtaget i de trange containere, efter at mandskabet var blevet briefet om missionen. Batmobilen opererer som et Control and Reporting Centre (CRC), nøjagtigt som i Danmark. Under en operation af denne art er piloterne dybt afhængige af CRC’ens informationer. F-16-flyets radar har en begrænset synsvinkel og rækkevidde, hvorimod CRC’ens langtrækkende radarbillede giver det fulde overblik.

Intensiv luftkamp uden kaos
Stopfodrede med oplysninger fra missionsplanlæggerne, efterretningsfolk, meteorologer og alverdens andre informationer, gav piloterne en efter en fuld gas på F-16’erne på den sneomkransede startbane. Kort efter forsvandt de glødende efterbrændere i horisonten - på vej mod øvelsesområdet. De seks danske jagerfly var imidlertid blevet til fire på grund af tekniske vanskeligheder. Det kan som bekendt også ske under en skarp mission, og så må der gribes til alternative taktikker.

I Batmobilen indikerede radarskærmene, at de fire F-16-fly havde indtaget deres udgangspunkt i den sydlige del af øvelsesområdet. Som uret tikkede, dukkede de første grupper af fjentlige fly frem fra nord. Det var på forhånd forventet, at den fjendtlige flystyrke blandt andet bestod af bombefly og de såkaldte sweepere, der er jagerfly, der skal bane vejen for bombetogtet.
Intercept Controlleren (IC), der via CRC’ens radarskærm er pilotens øje med hensyn til det store overblik, koncentreredes mere og mere, som fjenden rykkede mod syd.
Da fjenden kom tæt på, føg det med engelske flyverfraselogier mellem IC’eren og hendes flyvende landsmænd. For udenforstående virkede radarbilledet som ét kaos, hvor flyene tilsyneladende bare fløj ud og ind mellem hinanden. Men for IC’eren og piloterne havde det intet med kaos at gøre. De havde styr på, hvem der var hvem, hvor flyene var, og hvilken højde, de lå i. Men begge parter erkender, det kan være svært. Hertil kommer, at flyvesikkerheden til enhver tid kommer i første række.

Kampen ebbede ud, og prikkerne, der symboliserer flyene, forsvandt et efter et fra radarskærmen. Missionen var slut.

Fælles debriefing er guld
Men en mission er aldrig slut, før en debriefing har fundet sted. IC’eren og piloterne kom med hver deres videobånd; disse synkroniseredes og kørte samtidigt under debriefingen. Her blev CRC’ens radarbillede sammenholdt med F-16-flyets videobånd, der viste drej, hastighed og højde m.m. Udover at piloterne debriefer flyvningen internt, er debriefingen mellem IC’er og piloter en lige så naturlig ting. Begge parter oplever nu engang ofte tingene forskellige, og det er overordentligt vigtigt, at de aflæser og opfatter situationsbilledet  på samme måde under en mission.

Billedtekst:
Intercept Controlleren er ikke ene på scenen, når Batmobilen ”går i luften”. Her ses et udpluk af mandskabet, der er med til at CRC’en kører optimalt.

Tekst og foto: Arne Bach Nielsen