[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Med andenpilot premierløjtnant L. Bonnerup ved roret blev Sikorsky U-278 sat sikkert ned på ESBERN SNAREs helikopterdæk. Kaptajn B. O. Nygaard havde sluppet roret, fordi andenpiloten havde bedre udsyn under landingen.

Sammen med resten af besætningen, der bestod af maskinist Jens Marcher, redderen Jens Andersen, radiooperatøren Søren Dreisig og lægen Dan Volder, skabte de historie. Det var nemlig første gang at en redningshelikopter blev sat ned på ESBERN SNARE.

Begivenheden fandt sted på Flådestation Korsør og vil bliver klippet ind i filmen ’Et nyt og stærkere Forsvar - Rod i den globale familie’. Filmen får premiere samtidig med at decembernummeret af medarbejderbladet ’Forsvaret - Til Forsvarets medarbejdere’ udkommer.

Med Thomas Uhrskov som vært fortæller den næsten 20 minutter lange film om den transformation Forsvaret er i gang med at gennemgå.