[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Netop træning under alle forhold viste sin vigtighed, da en af Flyvevåbnets små helikoptere, en Fennec AS 550 fredag aften under landing i forbindelse med træning i natflyvning under vinterforhold klippede toppen af et lille grantræ. Piloten satte straks helikopteren sikkert på jorden.

Lørdag flyves der så reservedele ud med en svensk helikopter og den danske Fennec flyves tilbage til Ørland-flyvebasen i Norge.
Her deltager den de næste par uger sammen med andre danske Fennec, danske F-16 og en mobil radarstation i Øvelse Battle Griffin.