[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af presseofficer N. C. Ravn

Alle elforsyningsselskaber i Danmark indstiller hvert år et antal projekter, som det enkelte elforsyningsselskab har været med til at udarbejde for en større virksomhed med et stort energiforbrug. Af de indstillede projekter udtages de tre bedste. Det ene projekt vinder, og de to andre får diplom og hædrende omtale. I år løb Flyvestation Karup af med prisen.

Energirigtig flyvestation
På Flyvestation Karup er initiativtageren den daglige miljøleder Ole Johnsen, som siden 1996 har været Flyvestation Karup ”Miljøminister”. Han har gennem alle årene været inspirator til at prøve på at spare på energien og få styr på al affaldshåndtering, og det er efterhånden lykkedes. Og det kan kun lykkes, når alle medarbejderne på Flyvestationen har en positiv holdning, ledelsen vil være med til at investere i miljøspareprojekter, og alle vil komme med forslag til nye tiltag, og sådan er det her på Flyvestationen, beskriver Ole Johnsen. Han er manden bag, at Flyvestationen nu har tre store solvarmeanlæg.

Konsulentens store opgave
At elforsyningsselskaber udøver gratis rådgivning og konsulentvirksomhed, også til statsvirksomheder, fik Ole Johnsen at vide af chefen for Karup Lufthavn Erik J. Jacobsen, der gennem en længere periode i 2002 og 2003 havde Energicenter Vest i Herning til at gennemgå alle lufthavnsbygningerne.
Ved henvendelse til Energicenter Vest blev der lavet et formøde, hvor en konsulent mødte frem og fortalte om, hvad de kunne tilbyde. Da Flyvestation Karup er omfattende, bestemte ”miljøministeren”, at konsulenten kun skulle undersøge ventilationsområdet, som er et stort problemområde.
Flyvestationen har som bekendt over 600 bygninger og ca. 230.000 m2 under tag, så der var nok at gå i gang med.

Prisuddelingen finder sted på Århus Sygehus, som netop sidste år blev vinder af ELFOR (Brancheforening for Eldistributionsselskaber) Elsparepris.

Som det kan ses på nedenstående diagram, angives forbruget gennem de sidste fire år.