Flyvevåbnet, yes sir!

Af Jakob Østergaard Nøhr, værnepligtig, journalist ved Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, www.fov.dk

Leder i bladet Soldaten nr. 8 2005

-Det er ifølge det nye forsvarsforlig, -Jamen det er også det nye forsvarsforlig, -Det må I snakke med politikerne om. Sådanne udmeldelser er I måske stødt på et par gange, når I har stillet spørgsmålstegn til nogle af lektionerne i de forskellige fag. Måske var marchturen ikke så hård, som I havde regnet med. Eller timerne på skydebanen handlede om meget mere end bare det at sætte et magasin på og så ellers forestille sig diverse ting om målet i den anden ende. Og forsvarsforliget har da også stået for radikale ændringer i det danske forsvar.

Et punkt, som ikke har været specielt påpeget i forliget, er mandskabsbehandling. Det har de øverste instanser inden for Forsvaret dog selv udpeget til at være essentielt i forbindelse med den kæmpe omvæltning af værnepligten. Nu skal de menige ses som selvstændige individer og ikke en masse, hvis velbefindende befalingsmændene kunne se højt og flot på. Man kan jo ikke rekruttere til en reaktionsstyrkeuddannelse via mandskabsbehandling anno 1963, vel? En egentlig personalepolitik er ikke blevet forfattet, så det er op til hvert enkelt tjenestested at fastsætte egne retningslinjer for, hvordan befalingsmændene bedst får de menige til at makke ret.

Et sted, hvor sagen dog har fået ekstra opmærksomhed, er på Flyvestation Karup, hvor man for første gang i 1½ år fik nye værnepligtige 1. august i år. Her har uddannelsessektionen, FFOS, brugt fem-seks måneder på at forberede en uddannelse på blot fire måneder. I den forberedelse har begreber som ”personlig autoritet” og ”formel autoritet” været vigtige pejlemærker.

Befalingsmændene har fået implementeret den såkaldte personlige autoritet over for de værnepligtige. Det er sket i en tro på, at befalingsmændene opnår størst respekt, og dermed samarbejdsvilje, blandt de menige, hvis de formelle distinktioner på skuldrene ikke misbruges til at nedgøre de værnepligtige. Ved personlig autoritet får befalingsmændene respekt i kraft af de personlige egenskaber, de står for og udviser i dagligdagen. For eksempel de kvaliteter, der bliver vist i felten og får de værnepligtige til at føle sig trygge ved deres gruppefører. Det er med til at give respekt hos de menige.

Dermed skal befalingsmændene også hele tiden gøre sig fortjent, hvis de skal opnå den tillid fra deres menige. En meget sund balancegang, hvor både værnepligtige og befalingsmænd yder og inkasserer lidt hele tiden. Og den tillid, der opstår derigennem, er ufattelig livsvigtig i udsendelsesområder.

Samme tillid - kunne man kun forestille sig - ville øge interessen for kontraktskrivning blandt de menige efter endt værnepligt. Så mon ikke resten af Forsvaret skulle se lidt nærmere på mandskabsbehandlingen i Flyvevåbnet som første led i den hvervekampagne, der efter min opfattelse går under navnet: Værnepligt.

Fakta om SOLDATEN
- de værnepligtiges vigtigste stump!

Ti gange om året udkommer SOLDATEN i 7.000 eksemplarer med historier fra systemets top og bund, og da det er de værnepligtiges avis, vil du aldrig finde SOLDATEN i lommen på Forsvaret.

I avisen kan du finde alt lige fra røverhistorier, mandfolkeoplevelser (i ligestillingens navn også kvindefolkesager), nyheder på den politiske front fra Værnepligtsrådet og meget mere!

• Sendes ud i 7.000 eksemplarer.
• Deles rundt til alle værnepligtige - og læses også på kommandokontorerne.
• Læses på lederkontorerne i samtlige kommandoer og i Forsvarsministeriet.
• Skrives for og af de værnepligtige