[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Rød udgør fjendestyrken og blå udgør et koalitionsflyvevåben eller med andre ord 'the good guys'.
Det blå hold, som på forhånd var udnævnt til storfavoritter, var noget skuffet efter de vendte hjem fra 3 timers hård flykamp. Men som cheftræneren udtrykte det, 'if you do it perfect the first time, there is no reason for you to be here'.

Red Flag foregår på Nellis Air Force Base, Navada, USA og er en af verdens største flyveøvelser. Hvert afholdes der omkring 10 øvelser på basen, der til dagligt huser 8500 ansatte. Til denne øvelse deltager ca. 2500 soldater fordelt på 4 nationer; USA, Singapore, Norge og Danmark. Det danske bidrag består af ca. 120 soldater og 6 F-16 fly, der gennem øvelsens 14 dages forløb modtager en uvurderlig træning i forhold til at samarbejde med nuværende og fremtidige koalitionspartnere i et fjendtlig miljø. Samtidig fungerer øvelsen også som en flyvertaktisk tænketank, hvor alle erfaringer bliver opsamlet, behandlet og tilpasset, så taktikker generelt og for den enkelte pilot bliver bedre og bedre for hvert øvelsesdøgn, der går.
Rammmerne for øvelsen er tæt på det perfekte, de varme temperaturer sammenholdt med kun ca.20 regnvejrsdage om året giver en 99% sikkerhed for flyvning hver dag og det tilknyttede øvelsesområde, der er verdens største og måler 250x300 km, giver optimale betingelser for planlægningen og gennemførelsen af øvelsen.
De danske fly og personel gennemfører 2 sorties(flyvninger) pr. dag, et eftermiddagssortie og et natsortie, hvilket betyder at personellet er opdelt i et daghold og et nathold. I anden uge skifter de 2 hold så, så alle bliver trænet såvel nat som dag. De danske udfylder i starten af ugen 'air to air' rollen, hvilket vil sige, at de primært skal syde fjendtlige fly ned, sidst på ugen udfylder de 'air to ground', hvilket vil sige, at de primært skal ødelægge mål på jorden.