[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Øvelsen, der er en af Flyvevåbnets vigtigste aktiviteter i 2005, byder på masser af udfordringer for såvel personel som materiel, hvilket generalen med selvsyn har kunnet konstatere. Under sit besøg har han valgt at besøge hvert enkelt element, for at danne sig et helhedsindtryk af øvelsens værdi. Udover det har generalen været på rundvisning i det tilknyttede luftoperationscenter, der styrer slagets gang 'real time'. Her blev der i praksis stiftet bekendtskab med det nye luftoperationsbegreb 'Dynamic Targeting', hvilket kort fortalt er en ny metode, der reducerer tiden fra man finder et mål og til man sætter et angreb ind på målet.

Ellers byder besøget på F-16 missioner, hvor generalen får mulighed for selv at opleve anvendelse af de sidste nye opdateringer på F-16 flyet som Link 16 (forbedringer af pilotens informationstilgang) og M3 ( mulighed for valg og brug af våben under missionen).
'Min umiddelbare vurdering er, at øvelsen giver uvurderlig træning på alle niveauer, set i forhold til Flyvevåbnets udsendelse af et kampflybidrag i 2006', udtrykte generalen i en tale til det danske detachement. Øvelsen afsluttes fredag, hvorefter et større pakkearbejde forestår, inden hjemkomsten søndag, hvor størstedelen af eskadrillen er tilbage i Danmark igen.