Alene(mor) ud i verden

Af Arne Bach Nielsen

Den bredt uddannede sygeplejerske Britta Vistisen debuterede som udsendt til eks-Jugoslavien i 1993, og siden har den ene tur taget den anden. Det var barske løjer, hun oplevede under Balkan-krigen, og hendes omgivelser forstod da heller ikke, hvad hun ville dernede.
- Jeg følte, at min uddannelse havde givet mig et ansvar over for soldaterne i det krigshærgede område, siger Britta Vistisen, der tegnede rådighedskontrakt med Forsvaret i 1989.
Hun havde dog et solidt netværk, der kunne tage sig af børnene, mens hun var væk.

-

Børnene har altid taget det pænt, dét at jeg skulle af sted. Og i dag, hvor de er voksne, har de det godt med de beslutninger jeg tog, siger Britta Vistisen med et beskedent smil.

Hun var flere gange på Balkan gennem 1990’erne, og siden har telefonen ringet flittigt hjemme hos den nu 51-årige sygeplejerske. I 2000 stod hun for at skulle med SHIRBRIG til Libanon, men i elvte time blev destinationen ændret til Eritrea, hvor slanger og skorpioner var dét, hun havde de største betænkeligheder ved.

Fra fattigdom til millionærer
Også i Afghanistan, Kirgisistan og Sudan har hun måttet vise sit pas.
- Ikke just traditionelle feriesteder, for det var hårdt arbejde, og arbejdsbetingelserne var især i Sudan meget vanskelige. De voldsomme hændelser sled på ens psyke, fortæller Britta Vistisen.
Da hun i 2001 kom hjem fra Sudan, sås hun kort efter i sygeplejeuniform om bord på et krydstogtskib mellem New York og Bermuda.
- Det var nærmest et chok at komme fra det ludfattige Sudan til et skib med de mega-rige amerikanere.

En gang sygeplejerske, altid sygeplejerske
Britta Vistisen karriere som sygeplejerske spænder dog langt videre end den militære. Hun har arbejdet på flere sygehuse, når hun ikke lige har haft job i Norge, Grønland eller på boreplatformene i Nordsøen; alle steder som sygeplejerske.
Hendes rådighedskontrakt er nu ændret til flyvevåben-regi, og seneste spor i hendes militære løbebane er, at hun er blevet uddannet inden for Medical Evacuation, og står således til rådighed for Eskadrille 690, hvis soldater skal hentes hjem fra udlandet.

For tiden kører hun rundt i noget så fredeligt som hjemmeplejen i kommunen, men kun indtil vinterkulden indfinder sig.
I februar 2007 snører hun igen ørkenstøvlerne og denne gang drager tre måneder til Irak.

Britta Vistisen foran en noget mangelfuld lægeklinik i det sydlige Sudan.