[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Flyvestation Skrydstrup har besøg af 14 Amerikanske F-15 jagere, som normalt holder til i Lakenhearth, Storbritannien. Frem til den 9.september træner de luftkamp med danske F-16 jagere fra Fighter Wing Skrydstrup. Aktiviteterne foregår i så stor højde, at de ikke umiddelbart medfører gener for omgivelserne.

F-15 Eagle er udviklet af amerikanske McDonnel Douglas i 1972, og ligesom F-16 er den løbende blev opdateret.
Den er designet til at opnå og opretholde herredømmet over luftrummet, blandt andet ved hjælp af en langtrækkende radar. Den gør flyet i stand til at spore og nedkæmpe fjendtlige fly på større afstande, end de fleste andre jagere.
Flyet er næsten dobbelt så stort som F-16, og er derfor i stand til at medbringe langt flere missiler. Til trods for størrelsen er flyet alligevel særdeles manøvredygtigt - men i tæt luftkamp med en F-16 vil det dog være underlegent.

Under den første Golfkrig stod Eaglen for 34 ud af 37 allierede luftsejre, og senest har flyet været indsat i både Afghanistan og under Enduring Freedom i Irak.

Hjemmeside F-15