[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

 Svaret kender Niels S. Thomsen, som går under navnet "målmanden". Han kender alt til effekten af bomberne, for det er nemlig ham, der har ansvaret for skydeskiverne. I dette tilfælde er det et par dusin udtjente biler. Inden øvelsen slæber Niels bilerne ud i det terrænet, blandt andet med hjælp fra et par Leopard-kampvogne. Der skal både laves bombemål, og et såkaldt strafe-target, som flyene skyder efter med maskinkanonen.



 

 

 

 



 

 

 

Niels vurderer målenes tilstand efter beskydning 
med 20mm maskinkanon.


Når skydningerne stopper kører Niels ud i terrænet for at kontrollere om målene stadig er på plads. Det er de slet ikke i dag, for nogle af piloterne har ramt ganske præcist med deres 500punds bomber. Det betyder, at en hel del af køretøjerne er udtrådt af den eller så lige linie de blev stillet op i.
Udtrykket "..som var der faldet en bombe" er helt på sin plads, for det der engang var biler, er blevet reduceret til forkrøblede klumper af sodet jern, som er kastet en 20-30m væk af bombens tryk. 
"Jeg havde ellers håbet, at de havde ramt ved siden af" siger Niels - for det er nemlig også ham, der skal rydde op efter øvelsen. Et arbejde som umiddelbart virker ret omfattende.


En totalskadet Fiat ramt af en MK.82 500punds bombe.

Men jobbet er ikke helt nyt for Niels. Han har været med til den type øvelse siden 1978. Dengang nøjedes man ikke med at stille biler op som mål.
"Vi byggede alverdens ting op i træ" fortæller Niels og forklarer, at den gang bombede piloterne modeller af landgangsfartøjer, broer, landingsbaner og diverse bygninger.
"Det hele var nok lidt vildere dengang, og Starfighter-jagerne fløj så tæt på jorden, at man nærmest kunne røre dem" husker Niels.
Selvom Niels efterhånden har set en del jagerfly og bombekrater fortæller han begejstret om de kratere som kommer i morgen. Der kaster flyene med de store 2000punds bomber, som giver "et rigtigt stort krater".