[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Søndag kl. 1332 gik alarmen på Flyvestation Karups brandstation.
Et rutefly havde netop taget af fra Karup mod København med 60 passagerer ombord, da flyets elektronik meldte om røg i kabinen, og derfor var nødsaget til at sikkerhedslande på flyvestationen igen. Piloterne selv kunne ikke se eller lugte røg, men for en sikkerheds skyld valgte indsatslederen at tilkalde det civile brandvæsen fra Viborg og Karup for at supplere Flyvestationens eget beredskab.  
Et beredskab som blandt andet består af to Eagle brandslukningskøretøjer - et par enorme terrængående amerikanske lastbiler, der hver medbringer 9000liter vand og kan slukke selv store brændende fly i løbet af meget kort tid.

Under søndagens episode gik indsatslederen i såkaldt "standby alarm", hvor de to Eagle-køretøjer kører ud til landingsbanen, og eskorterer flyet indtil det er standset helt. Herefter tømmes flyet for passagerer, og brandfolkene gennemgår flyet, for endelig at afkræfte enhver mistanke om brand.

Det er ifølge indsatsleder Jesper B. Hansen, ekstremt sjældent at den slags episoder opstår og især på civile fly. Siden nytår har brandfolkene kun rykket ud til flyrelaterede alarmer 11 gange. De forårsages som ofte af problemer med brændstof, motor eller "birdstrike", hvor fly og fugl kolliderer.