[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Arne Bach Nielsen

Scenen er sat i det sydtyske ved Boden-søen, hvor jægersoldaterne skal træne i at overleve i det fri. De får lov at beholde deres støvler, men ellers skal de selv lave deres tøj af eksempelvis stykker af stof og plasticposer. Det gælder for de primitivt udrustede jægersoldater at holde sig skjult for hundeførerne, hvis opgave er at opspore dem. Det er god træning for alle parter.

Jægersoldaterne ’ligger stille’ i dagtimerne for at holde sig skjult. Derimod er det i ly af nattens mørke, de bevæger sig rundt i terrænet.
Hundeførerne afsøger området både dag og nat, og det kræver sin fysik.
- Det kan nemt gå hen og blive til 20 – 25 kilometer på sådan en patrulje, men vi er vant til at gå meget, fortæller oversergent Carsten Hansen fra Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole.

Hundens nattesyn er langt bedre en menneskets. Det kan godt gå hen og give hundeføreren problemer. Carsten Hansen forklarer:
- Når vi løber med hunden gennem skoven, spurter den bare af sted mellem træerne, hvor vi blot følger hunden. Men for os er det bare mørkt, og grene og den slags mærker vi altså, inden vi ser dem.


FAKTA:
De fire hundeførere, der deltager, kommer fra:
• Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole
• Combat Support Wing
• Fighter Wing Skrydstrup
• Helicopter Wing Karup