[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Forsvaret må med beklagelse meddele, at en dansk soldat er død, en er såret og syv er kommet lettere til skade ved en vejsidebombe lørdag formiddag. Kort efter angrebet kom en britisk helikopter til stedet og evakuerede de tilskadekomne. De blev fløjet til behandling på felthospitalet på Shaiba Log Base, hvor den danske lejr også ligger.

Soldaterne er fra Protection Team Basra (på dette hold soldater fra flyvevåbnet), der har til opgave at beskytte personel fra Udenrigsministeriets Styringsenhed i Basra.

Fungerende Chef for Flyvertaktisk Kommando, oberst Per Pugholm Olsen udtaler:

”Det er med bedrøvelse, jeg har modtaget rapporten om det alvorlige angreb i Irak i dag, hvor en soldat er død, en er såret og syv er kommet lettere til skade. Mine tanker og medfølelse er hos vore soldater og deres pårørende i denne svære situation. Flyvertaktisk kommando vil sørge for, at ofrene og deres familier får al den støtte, de har behov for.”

Hent udtalelse af Stabchef Per Pugholm Olsen Flyvertaktisk Kommando i en mp3 fil her  (må bruges frit til citat)

Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando vender tilbage, når der er flere oplysninger.

For yderligere oplysninger:

Kontakt presseofficer
Jesper Bohnefeld tlf: 9962 4950 lok. 5110.