[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

af Louise Juel Christensen

For nylig landede et stort fly af typen Antonov 124-100 på Flyvestation Karup.
Dette store transportfly skulle bruges til at fragte Hærmateriel til Afghanistan.
Flyet indgår sammen med fem andre fly i et samarbejde, som Danmark har indledt med 15 andre lande.
Samarbejdet, som er blevet døbt Strategic Airlift Interim Solution - forkortet SALIS, går ud på, at landene er gået sammen om at leje disse seks store civile transportfly, som så kan bruges på tidspunkter, hvor medlemmerne har behov for yderligere lufttransportkapacitet.

Anvendelse og økonomi
Flyene skal primært anvendes til at udsende Nato Responce Force og EUROCORPS, hvis dette bliver nødvendigt.
Men landene kan også bruge dem til for eksempel at fragte materiel til og fra missionsområder som Afghanistan eller Irak.
Antonov 124 kan laste op mod 120 tons og har en længere rækkevidde end Danmarks eget transportfly, Hercules C130-J.
Danmark har imidlertid ikke brug for at have så stort et fly stående til dagligt.
- SALIS er optimalt fra et økonomisk synspunkt, hvor Danmark på den ene side har mulighed for at fragte store mængder materiel på én gang, men samtidig ikke har et dyrt fly til at stå og samle støv, når det ikke bliver brugt, forklarer major Peter Odderup, der er chef for Logistikplanlægningssektionen i Flyvertaktisk Kommando.

Hurtigt, præcist og effektivt
Brugen af flyene bliver koordineret i Holland og Danmark har foreløbig 40 forudbetalte flyvetimer og 56 delvist betalte flyvetimer, der kan bruges af
- SALIS aftalen giver også mulighed for at flere lande kan fragt gods sammen. Dermed er aftalen meget fleksibel og giver mulighed for optimal ressourceudnyttelse. Derudover sikrer samarbejdet, at vi i minimerer udgifter i form af tomme returflyvninger, fordi de andre nationer kan anvende den, forklarer major Peter Odderup.
Flyene vil blive brugt til at fragte store mængder materiel over længere afstand til de danske styrker i udlandet.
Flyene vil dog lande på flyvestationer og lufthavne med lavt trusselsniveau. Dette skyldes til dels at flyet er civilt, men også at det er så stort, at det ikke kan lande på de mere improviserede landingsbaner.
Ved en flyvning til for eksempel Afghanistan vil flyet altså lande i Kabul International Airport, og så vil lasten blive fragtet videre derfra på andre måder.
Hér kommer for eksempel Flyvevåbnets Hercules-flyet til sin ret. Det har nemlig en størrelse, beskyttelse og en robusthed, som gør det muligt at lande alle steder, forklarer major Peter Odderup, som ikke er i tvivl om at SALIS bliver en succes.
- Med muligheden for at råde over et fly på størrelse med Antonov 124 kan Flyvevåbnet yde støtte hurtigt, præcist og effektivt – overalt i verden.

Se video indslag fra TV MidtVest den 13-5-2006
Kæmpe fly over Karup