Forskel på øvelse og udsendelse er minimal

- Jeg føler mig hensat til en lejr i et fjernt land, siger flere af øvelsesdeltagerne, der allerede har været udsendt.
21. september, 2006 - Kl. 12.40
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Arne Bach Nielsen

Øvelse Reactive Boost i Århus Lufthavn involverer cirka 500 mand fra Flyvevåbnet. Og øvelsens fysiske rammer ligger meget tæt op ad den verden, soldaten har mødt og vil møde under en udsendelse til en international mission. Det samme kan siges om planlægningen og operationsmønstret.

Frokost à la Manas i Kirgisistan... eller Århus Lufthavn.

20-mands sovetelte, toilet- og badecontainere, Dining Facility alias det store spisetelt med obligatorisk håndvask inden spisning. Jo, det hele er der. Dertil kommer containeropstillingen med operationscentret, containere med alskens materiel, metervis af hescobastions (afskærmning mod skud udefra), soldater til sikring og ikke mindst en infernalsk larm fra F-16-fly, der automatisk får soldaternes gule ørepropper op ad lommen og på rette plads. Nøjagtigt som ’derude’.
Selv torsdagens temperatur, der ligger på den gode side af de 25 grader, minder om en tur sydpå.

Og det er netop dét øvelsen går ud på. At de udsendte soldater ikke først skal til at famle sig frem for at finde ud af hvordan tingene skal stilles op, og hvad de skal gøre.
Det betyder igen, at der ikke skal bruges kostbar tid på, at mandskabet først skal finde sine ben at stå på, men kan starte operationerne kort efter ankomsten til operationsområdet.