[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Forsvaret Hundetjeneste var igen i år inviteret til Swiss Open, som afholdes hvert andet år.
Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole afholdt i foråret udtagelseskonkurrencer for at finde seks hunde med partner til at deltage i Schweiz.
I år deltog cirka 350 deltagere fra 19 nationer i konkurrencerne.

Hundeførerkonkurrencen bestod af to discipliner; Schtutzhunde og Biathlon. 
Schutzhunde er en konkurrence, der består af et lydighedsprogram, hvor der indgår fri ved fod, fremadsendelse, skudafgivelse med hunden afdækket, spring, passage af forhindringer med hunden på plads og bære den. Eftersættelse af en flygtende person, modprøve samt indendørs og udendørs rundering.


Det danske landshold

Biathlon består af et løb med forhindringer på en 10km lang rute i de Schweiziske bakker. Nogle af bakkerne var så stejle, at der var tov til at trække sig op med. Desuden bestod disciplinen i test af lydighed, skydning, hvor man fik en straf på et minut, hvis man ikke ramte, samt stop af person.

Bedste danske resultat blev en tredjeplads i Biathlon i aldersgruppen over 43år. Pladsen blev taget af Flyverspecialist O.K.S. Arvad og hunden Saxon fra Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole.