[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


I den forbindelse træner man også sammen med Hæren, denne træningen finder sted flere steder i Jylland. Mandag er det i Kolding – Haderslev området, tirsdag er det ved Grønbjerg syd for Holstebro, onsdag er det i området nord for Varde ved Sig og torsdag er det i området syd for Varde. Der flyves i ned til omkring 1700 m højde. Alt afhængigt af vejret kan dette måske bemærkes af de omkringboende.

Kampflyene træner koordination i at yde støtte til soldater på jorden. Kampfly er i forbindelse med udsendelser i internationale missioner et godt militært værktøj til at beskytte soldater på jorden. Enten direkte oven over dem, eller på afstand, så deres operationer ikke afsløres. Kampfly kan derefter alt efter situationen og behov støtte med bomber, maskinkanon eller deres blotte tilstedeværelse. Kampflyene har også mulighed for at være ”øjne” for styrkerne på jorden.