[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af journalistpraktikant Louise Juel Christensen

Trods mangel på ørken i det fugtige danske vintervejr kunne man alligevel finde ikke mindre end 29 mand i ørkenuniformer i Hangar 22 ved Eskadrille 724 i dag.

Årsagen var uddeling af Forsvarets Medalje. Denne lille sølvfarvede medalje med løverne fra Rigsvåbenet indgraveret på forsiden og udsendelsens sted og årstal på bagsiden, bliver uddelt til militært og civilt personel der har udført en fortjenstfuld indsats uden for Danmarks grænser.

Og uden for landets grænser har de ørkenklædte mænd skam også været.

Da irakerne gik til valg i oktober og december, var de 29 mand og deres små rappe Fennec-helikoptere nemlig på pletten for at assistere Hæren.

En støtte som Hæren i øvrigt værdsatte meget højt.
Men nu er de hjemme igen, og det skulle selvfølgelig markeres med den ceremoniel en sådan begivenhed foreskriver med familier og kolleger som stolte tilskuere.
 
Billedtekst nederst. "Endnu engang velkommen hjem fra en velgennemført mission. I har understreget at også denne kapacitet i Flyvevåbnet er relevant og efterspurgt". Generalmajor S. Ø. Nielsen