[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Ved den lejlighed inviteres lokalbefolkningen ind for at se kampflyene fra det Sønderjyske og støtteenheden fra Karup.

I perioden 18. – 28. september 2006 flytter Fighter Wing Skrydstrup og Combat Support Wing til Aarhus Lufthavn, for at øve opbygning af en kampflybase med alle nødvendige faciliteter.

En øvelse af denne størrelse kan ikke undgå at give støj i området. De medfølgende F-16 kampfly vil i perioder flyve i lav højde på forskellige tider af døgnet.

Lokalbefolkningen omkring lufthavnen inviteres til et ”Åben dør” arrangement torsdag den 21. september 2006 fra kl. 1700 til 1900, med fokus på hvorfor og hvordan Flyvevåbnet gennemfører øvelsen ”Reactive Boost 06”. Der bliver et alsidigt program med mulighed for at se F-16 fly, tale med piloter og teknikere, se udstyr fra de forskellige deltagende enheder, herunder Combat Support Wings forskellige støtteelementer: Bl.a. adgangskontrol og brug af hunde. Der kan parkeres ved Aarhus Lufthavn og fra busholdepladsen er der transport til/fra øvelsesområdet.

Se mere om Flyvevåbnet og de deltagende enheder fra Sønderjylland og Karup på www.FTK.dk

Til redaktionen:
En øvelse af denne karakter kan ikke undgå at påvirke det omkringliggende samfund hvorfor medierne bedes være behjælpelige med at udbringe budskabet.

Torsdag den 21. september kl. 1700 inviteres medierne til pressebesøg på Aarhus Lufthavn. Tilmelding til besøget og oplysninger om øvelsen: Pressetalsmand Michael Skjold Petersen, Fighter Wing Skrydstrup, telefon 74590900 lokal 2500 eller på mobil 29615688. Tilmelding senest onsdag den 20. september 2006.