Operation Brilliant Ice

De årlige brændstofflyvninger fra Thule til Station Nord er i fuld gang. Det arktiske klima i Nordgrønland udgør en særlig udfordring for flyvevåbnets Herculesfly og piloter.
3. april, 2006 - Kl. 15.07
[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Af Peter Bundgaard, FOV

Det fryser 25 grader celsius, og det er ikke ekstraordinært på disse breddegrader. Solen skinner fra en klar skyfri himmel, da flyvevåbnets Herculesfly ruller mod startbanen på Thulebasen i det nordvestlige Grønland, mens det følger en amerikansk firhjulstrækker med et stort Follow Me-skilt. Det sker til den højlydte susen fra flyets varmeapparat, der blæser varm luft ind i flyets lastrum, hvor to grønne aluminiumstanke med hver 6 tons olie står fastspændt til gulvet. Foran dem ligger en 1.200 km flyvetur til Station Nord.

I det nordøstligste Grønland ligger Station Nord, hvor der kun bor fem mand. Deres opgave er bl.a. at repræsentere dansk suverænitet i området. Stationen ligger så nordligt, at ingen skibe tør sejle derop af frygt for, at isen lukker til omkring skibet. Derfor skal alle forsyninger flyves ind, hvoraf olien udgør den absolut største mængde. Olien bliver brugt til strøm, varme og til de mange køretøjer. Målet for Brilliant Ice er at overføre 1.000 tons.

Tanke i lastrummet
Til opgaven er flyvevåbnets Herculesfly blevet udrustet med to aluminiumstanke på hver 6 tons. Dertil kommer en mængde olie, som tappes fra selve flyet. I alt kan der overføres 15-18 tons pr. flyvning. Mængden af olie som flyet kan medbringe afhænger af, hvor langt det skal flyve. I Nordgrønland er der langt til alternative lufthavne. Derfor regner piloterne nøje på, hvor meget olie flyet selv skal bruge, og hvor meget de kan pumpe ud på Station Nord.

Interimistisk landingsbane
Herculesflyet lander på en lille isdækket grusbane på Station Nord. Når den første sne falder hvert år i september, tromler stationens beboere den, så sneen presses sammen til en hård issål. Issålen udgør et fast grundlag, som deres sneplov og sneslyng kan glide oven på. Når der efterfølgende falder sne på banen, skubber de den ud til siden med sneploven. Derefter kaster de sneen helt væk fra banen med den kæmpemæssige sneslynge.
Indtil midt i maj kan flyene lande på issålen. Derefter begynder den at tø, og banen er for våd og mudret til, at fly kan lande.

Station Nord
Efter knapt to timers flyvning dukker grå fjelde igen op under flyet. Piloterne kigger bekymrede ned på det lavtliggende skydække, mens flyet bevæger sig mod sydøst. Så klarer det op, skyerne ligger kun i et bælte nord for stationen, og forstyrrer derfor ikke landingen. Den endeløse sne nede på jorden bliver igen synlig. Så dukker husene på Station Nord frem som små grønne pletter, og lysene markerer tydeligt landingsbanen i det ellers helt hvide terræn. Flyet er klar til landing.