[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Torsdag den 10. august modtog premierløjtnant Peter Dahl det polske forsvars medalje, bronze version for udenlandske officerer, der har været tjenestegørende i Polen. Peter har modtaget medaljen for hans særdeles gode engagement og præstationer i hans tjenestetid hos Air Operations Coordination Center Multinational Corps Northeast (AOCC MNC NE) in Szczecin, Polen.

Medaljen blev overrakt ved en ceremoni, i det multinationale hovedkvarter i Szczecin, af den polske chef for staben af MNC NE, brigade general Skarzynski. Et af argumenterne for at Peter skulle tildeles medaljen skal findes i hans altid gode humør, hans arrangement og hans tilpasningsevne under hans to 2½ årige ophold. Peter har tilpasset sig livet i Szczecin på bedste måde. Han har haft god hjælp til integrationen til det polske samfund igennem hans kone Joanna. Joanna har Peter truffet i Szczecin.

Men hvem er Peter, og hvad har han bedrevet i Polen. Peter er 29 år og stammer oprindeligt fra Aalborg. Han har gjort tjeneste ved AOCC som daglig leder af sektionen Defensive Operatioen siden den 15. juni 2003. AOCC´en er flyverafdelingen i det multinationale hovedkvarter. Peter startede i Flyvevåbnet i 1997, hvor han gik i gang med officersuddannelsen. 

På spørgsmålet – hvad er en typisk dag i AOCC – svarer Peter ”det har været lidt af en blandet hverdag. Den har spændt vidt fra økonomisk ansvarlig for AOCC budget, kursus-planlægning til Airspace Management og koordinering af øvelser i Tyskland, Polen og Danmark”.

Det har været en god og lærerig oplevelse at arbejde i en international stab, og derfor føler Peter også stolthed over at modtage medaljen. Medaljen gives kun til udenlandske officerer og kun efter indstilling til det polske forsvarsministerium.

Du er nu netop startet på uddannelsen til kaptajn, hvad bringer fremtiden for dig og din kone? - ”Ja nu flytter vi jo til Danmark og regner med at bosætte os i Horsens-området. Joanna søger efter et job og skal prøve kræfter med det danske sprog, og jeg skal jo så prøve kræfter med officersskolen”. Det er planen, at Peter skal til Combat Support Wing, så den fremtidige arbejdsplads bliver Karup.


Fakta
Multinational Corps Northeast, MNC NE
200 medarbejdere i fredstid, primært fra Polen, Tyskland og Danmark.
Antal danskere 21.
Blev oprette i 1999, da Polen blev medlem af NATO
Air Operations Coordination Center, AOCC
8 medarbejdere.
Læs mere om hovedkvarteret her http://www.mncne.pl
Szczecin, Nord-vestlige hjørne af Polen, 12 km fra den tyske grænse.
Indbygger antal: 540 000

Tekst og foto: Hanne Larsen