Redder-uddannelse endnu mere realistisk

Tekst og foto: Rune Dyrholm

Før var især løb en stor del af den fysiske test, som skulle bestås for at blive redder. Det er nu ændret, så prøverne i højere grad foregår i det element hvor redderne typisk skal begå sig - i vandet. Eleverne skal nu igennem en handlebane, der ligner en redningsaktion på havet. Der indgår elementer som svømning, dykning efter dukke, bjærgning og håndtering af livløs person i vandet. Løbetesten  hænger dog stadig ved, for inden vandprøven skal redderne løbe 3 km på 16 minutter. Bare for at få pulsen lidt op.

Ikke kun nye reddere skal igennem testen.  De eksisterende må også tage turen når de, efter den nye plan, skal re-autoriseres en gang om året.

Igennem de seneste år er der også blevet indført forløb hos for eksempel Falck, og i rollen som lægeassistent. Det ruster redderne til at håndtere eventuelle tilskadekomne endnu bedre.

Desuden testes elevernes stresstærskel, på samme måde som både piloter og flyveledere.
– Det er nemlig utroligt vigtigt, at redderne kan fungere selvstændigt under hårdt pres, siger Jesper Philipsen, som selv er redder og underviser på uddannelsen.

Fakta:
For at blive redder kræves først en uddannelse som mekaniker, smed eller lignende. Dernæst fire år som flymekaniker, og først efter et par år i den funktion, kan man søge om at blive redder. Derefter tager det cirka et halvt år at blive operativ redder. I den periode skal aspiranterne blandt andet på svømmekursus hos Frømandskorpset.