[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Redigeret af Arne Bach Nielsen

Vi har det rigtigt godt. Sikkerhedsfaserne er nu kommet så langt ned, at vi kan bevæge os rundt.
Når man nu er i bjergene i 1300 meters højde med Mount Hermon på 2814 meter tæt på, ved man, at vejret skifter hurtigt. Her er det blevet godt blæsevejr på OP52, som er en af de poster, jeg er på.

Lars Madsen yderst til højre sammen med drusere, en befolkningsgruppe, der har særstatus på mange områder. De har deres egne love, ingen skat, egne domstole og religion, og så dyrker de noget af den bedste frugt i Golan.

Jul i Jesu fødeby
Den første måned er primært gået med at lære området, patruljerne og alt israelsk og syrisk militært isenkram at kende. Det har været en travl periode.
Heldigvis betyder det også, at jeg har sparet en del frihed op, og min kæreste kommer herned og fejrer jul og fødselsdag sammen med mig. Hvis alt går efter planen bliver det næsten en bibelsk rejse, da vi bor og arbejder lige omkring Genezareth sø – og dér er der meget at se på.
Forhåbentlig holder planen, og vi vil fejre julen med blandt andet julegudstjeneste i fødselskirken i Bethlehem.

Forleden tog vi en patrulje i den nederste del af Golan, langs med Jordan-floden. Da vi jo kører i FN-biler, tillod vi os at tage nogle af de veje, der normalt ikke må køres på. Hold da op, hver er der flot, til trods for at vi bevæger os ind i efteråret hernede. Mindst fem nye fuglearter og så et par tusinde traner på træk. Jeg kan næsten ikke vente til foråret og de massive fugletræk, der må komme igennem her.

Så jeg tror, at det bliver nogle gode fire måneder, for det er hvad jeg har tilbage af denne tur. Så må jeg se, hvad Flyvevåbnet og Forsvaret kan komme med af planer.

Pas på jer selv derhjemme – mange hilsner fra Lars.