[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Som et led i træningen til fremtidig udsendelse til Irak kom en soldat i dag til skade under en forudgående øvelse i Tranum øvelsesterræn i Nordjylland. Af årsager, der endnu ikke klarlagt, gik en røghåndgranat af i umiddelbar nærhed af soldaten, hvormed soldaten pådrog sig forbrændinger flere steder på kroppen. Umiddelbar efter uheldet blev soldaten transporteret til Aalborg sygehus og herfra videre til Rigshospitalet med en af Flyvevåbnets redningshelikoptere. Soldaten tilstand vurderes stabil og uden for livsfare. Forsvarets auditørkorps er blevet tilkaldt med henblik på at afdække hændelsesforløbet og årsagen til uheldet. Soldaten er tjenestegørende ved Combat Support Wing på Flyvestation Karup. De pårørende er underrettet og Flyvevåbnet vil vende tilbage, så snart der er nyt i sagen.