[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Tekst og foto: Arne Bach Nielsen

Øvelse Bold Aspect var det næste CRC’en kunne tage fat på. Øvelsen, som involverer hele Nato’s nordeuropæiske del, er en såkaldt syntetisk kontrol- og varslingsøvelse (Command and Control Exercise). Syntetisk vil sige, at symbolerne, som operatørerne ser på deres radarskærm, ikke kommer fra rigtige fly. Det er blot en software, der leverer ’flyene’.
Men scenariet håndteres som i virkeligheden, så træningsværdien er høj for blandt andet CRC’en i Karup.
- Det kræver sit at holde scenarierne fra de forskellige øvelser ud fra hinanden. Der er forskellige procedurer for live- og syntetiske øvelser, forklarer Anne Sørensen, der er en af lederne i CRC’ens operative drift.
Også den mobile CRC, den såkaldte BATMOBIL, var på scenen. Den var forlagt til det nordjyske og opererede fra Aalborg.

Det var lige ved at knibe med stole til alle i det store operationsrum i den gamle bunker i Karup. Der var kaldt ekstra folk ind til øvelsen, så der var cirka dobbelt så mange CRC-folk på arbejde som til daglig.

Det har knebet med at følge med m.h.t. planlægningen af begge øvelser, når de ligger så tæt.
- Det har haltet lidt med nogle af tingene, men Flyvertaktisk Kommando (Flyvevåbnets højeste operative myndighed.red.) har været godt tilfreds med vores indsats under Reactive Boost, forklarer Anne Sørensen.

Øvelse Bold Aspect set fra CRC’en i Karup. Cirka 35 mand m/k arbejdede i operationsrummet under øvelsen.

FAKTA:
BOLD ASPECT’s scenarier spænder over: Fredstid, krise og krigstilstand.
I Nato-øvelsen deltager:
2 AIR COMPONENT COMMANDERS
10 CAOCs
15 CRCs
20 WING OPS’
15 SAMOCs
70 RH

Fra dansk side deltager:
CAOC FINDERUP
CRC KARUP
MOBILE CONTROL AND REPORTING CENTER (BATMOBILEN)
3 WING OPS’ og 5 RH