[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Tre danske brandmænd fra Flyvevåbnet, alle med fornavnet Kim, trak for godt en måned siden i branddragten under fremmede himmelstrøg. Sammen med fem andre nationer står de for brand- og redningstjenesten i lufthavnen. Hovedparten er lokale fra den omkringliggende by.

Brandfolk fra de øvrige nationer uddanner afghanerne fra bunden af. De får en grundlæggende viden om brand og lærer blandt andet at slukke brande og røgdykke. Mange af afghanerne har ingen kørekort, når de begynder på brandmandsuddannelsen. Men efter uddannelsen er de fleste i stand til at køre de kraftige Eagle-brandbiler.
- Afghanernes kunnen er ikke helt på højde med vores. Det skyldes, at de bliver uddannet af mange forskellige nationer, og det går ud over uddannelsens ensartethed, forklarer flyverspecialist Kim Fristrup Jensen, som finder det en smule frustrerende.

Hjerteligt folkefærd
Alligevel er han imponeret over sine afghanske kolleger, som er udstyret med gå-på-mod og meget ivrige efter at lære.
- Vi kommer til et land, der har været i krig i årtier, og i princippet befinder vi os i et fjendtligt miljø. Men de afghanske brandfolk har taget åbent og hjerteligt imod os. Det er givende at se den modtagelse, de giver os, set i lyset af deres alt andet end en gunstig opvækst.

Planter i ørkensandet
De øvrige på brandstationen skillinger en gang om måneden 10 euro sammen til en blomsterkasse. Deres afghanske kolleger går en gang imellem i byen og køber blomster og planter. De har anlagt en lille have uden for brandstationen, hvor perlegruset knaser mellem små træer og roser.
Det varmer Kim Fristrup Jensens hjerte, og han har let til smil, mens han fortæller om ’gartnereriet’:
- De vander og plejer planterne morgen og aften, og de elsker det. Det gør jo ikke noget, at det ser pænt ud ved brandstationen. Det er som en oase i ørkenen; og det er jo ret fedt egentlig.

Tekst og fotos: Arne Bach Nielsen