[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Brandmændene, der normalt bemander brandstationerne på de tre danske flyvestationer, måtte rykke ud til en kæntret kran på deres midlertidige arbejdsplads, Kabul International Airport i Afghanistan.
Et gigantisk Antonov 124 transportfly skulle losses for to såkaldte ”Mine Scrabers”, som skraber jordlag af, for at blotlægge miner og granater. Men under bugsering af de ca. 35 tons tunge køretøjer væltede både den, og mobilkranen som havde fat den. Hydraulik- og dieselolie flød ud og førerhuset, hvor føreren sad i, blev lettere krøllet. Han fik heldigvis kun små knubs.

Ikke mindre end 5 kraner kom til for at vikle de store køretøjer fra hinanden, imens de danske brandfolk blandt andet assisterede med opsugnings- og håndsluknings-materiel så bugseringsmandskabet kunne arbejde så sikkert som muligt.
Det hele endte dog med at kranen og scraberen blev sikkert fjernet og brandfolkene kunne returnere til stationen kl. 03 om natten – 12 timer efter ulykken skete.