[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

To F-16 jagerfly fra Fighter Wing Skrydstrup eskorterer i eftermiddag Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva ind til Københavns lufthavn. De to F-16 fly, der ledes af Major K. Bengtson (BOS), støder til præsidentens fly i Nordsjælland.

Den brailianske præsident er med frue på officielt statsbesøg, hvor de blandt andet skal deltage i statsmiddag med  Hendes Majestæt Dronningen som vært. Det er første gang, at en siddende brasiliansk præsident besøger Danmark, som en del af en større rejse rundt i Norden, hvor han promoverer Brasilien og sukkerrørs-ethanol. Under besøget skal præsidenten blandt andet åbne en dansk-brasiliansk erhvervskonference, inden turen forsætter til vores nordiske naboer.

Billedet er arkiv fra Fototjenesten.