[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Stig Østergaard Nielsen har besøgt det danske transportfly-bidrag til FN's genopbygnings projekt i Irak(UNAMI).
C-130J Herculesflyet og de 36 mand har fast base i Kuwait City og den tilhørende civile lufthavn, hvor danskerne har fået tildelt et hjørne til materiel og vedligehold af flyet.

Chefen var med på en af de mange flyvninger til lufthavne i Irak, hvor danskerne leverer gods og FN-mandskab til genopbygningsarbejdet. Turen gik fra Kuwait til Bagdad og videre til Irbil i det nordlige Irak.
Af sikkerhedshensyn er ruterne aldrig de samme, og motorerne holdes kørende under last- og losning i lufthavnene.
- Det var meget positivt besøg, og jeg var især glad for at mærke de udsendtes optimisme, siger Stig Østergaard Nielsen, Chef for Flyvevåbnet.


Chefen for Flyvevåbnet sammen med Detachement Commander Karsten Jensen. Den danske Hercules ses i baggrunden.