[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Den nye chef på Fighter Wing Skrydstrup er oberst Niels Sværdborg (LIN), der kommer fra en stilling som chef for Expeditionary Air Staff.

Han afløser oberstløjtnant Palle Mørkøre, som har været fungerende chef på Skrydstrup siden 1. april i år. I den periode har han blandt andet ført Fighter Wing Skrydstrup flot gennem den NATO-evaluering, som de sammen med Combat Support Wing bestod med glans den 6. juli.

Chef for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Stig Østergaard Nielsen, gav da også ros til både medarbejdere og den afgående chef i sin tale.