[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

På en lettere kølig, men smuk sen-efterårsdag dannede Flyvevåbnets Officersskole d. 28. november rammen om en både vemodig og glædelig begivenhed. Kommandoen over Flyvevåbnets Officersskole blev overdraget fra Oberst Erling Bernsdorf Flebbe til Oberst Peter Wass.

Familie, særligt indbudte gæster, elever, kadetter og staben fra Officersskolen var mødt frem for at overvære begivenheden. Foran dem holdte den afgående chef sin sidste tale, før han af Chefen for Flyvertaktisk Kommando blev takket for sit mangeårige virke i Flyvevåbnet, og derefter frataget kommandoen.
Oberst Peter Wass trådte an og på behørig vis fik overdraget kommandoen.

Officersskolens Næstkommanderende rundede ceremonien af med at invitere alle til en mindre reception, der blev afholdt i skolens lyse og smukke Hall.

Jannimt@mil.dk