[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

To danske besætninger – i alt 8 mand - fløj helikopterne til Yeovil i England, hvor de afleverede de første to af seks helikoptere til det engelske Flyvevåben.

Helikoptere er bygget til taktisk troppetransport. Englænderne har et akut behov for denne type helikopter til deres internationale operationer, og Danmark har derfor indgået en aftale om overdragelse af de seks helikoptere. Danmark får seks nybyggede helikoptere, der bliver leveret i 2010. Aftalen omfatter også, at danske piloter uddannes til at flyve taktisk troppetransport i et samarbejde med englænderne i de kommende år.

Flyvevåbnet vil overdrage to helikoptere den 13. juni, og de sidste to bliver fløjet til England den 27. juni.

Danmark fik i april 2007 leveret i alt 14 helikoptere. Flyvevåbnet beholder de otte helikoptere som alle er bygget som redningshelikoptere, og de indgår allerede i det danske redningsberedskab.