[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]


Dagen før Flyvevåbnets værnepligtige skulle på øvelse I, startede en øvelse for sergentemnerne. Sergentemnerne er de, der har meldt sig til at komme på sergentskole efter endt værnepligt og er erklæret egnet til det. Hele projektet er sat i værk for, at de befalingsmænd, der skal lave en vurdering, har et bredere grundlag at tage stilling ud fra. Men også for at sergentaspiranterne får lov at mærke, hvordan det er at lede en gruppe. De får efterfølgende en konstruktiv feedback på hvilke ting, de ifølge både deres gruppe og befalingsmand, gjorde rigtigt, og hvad de skal arbejde videre med. Det har de perioden frem til den første dag på sergentskolen at arbejde med at blive bedre til.

Den første del af øvelsen indebar hovedsagligt kommunikation, hvor blandt andet et tolv-mandstelt skulle rejses af fire eller fem mand. Målet med øvelserne var ikke at løse opgaven, men processen hen i mod, hvordan opgaven blev forsøgt løst.
Flyvevåbnets Førings og Operationsstøtteskole (FFOS) vurderer øvelsen internt, og de vil så efterfølgende beslutte projektets fremtidige form.

Jannimt@mil.dk