[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Uddrag af nyhedsbrevet fra UNAMI-holdet i Kuwait.

- På denne dag den 12/2 2007 har vi endnu engang været en tur i Bagdad. Vores opgave i dag var, at flytte FN personel og små 2 tons materiel fra Kuwait til Bagdad og Erbil, som ligger i det nordlige Irak.

Efterhånden har vi været i Bagdad en håndfuld gange og det er aldrig kedeligt at flyve dertil. Luftrummet rundt om Bagdads internationale lufthavn er fyldt med transportfly, passagerfly og helikoptere, hvilket er medvirkende til at vores anti-kollisions system kommer på overarbejde, for at holde os underrettet om, hvad der befinder sig rundt om os. Det er ikke sjældent at vi er tæt nok på de andre fly, til at systemet kommer med er advarsel, heldigvis for os har vi altid de andre fly i syne med vores egne øjne inden dette sker. Anflyvning til Bagdad er aldrig den samme, og det med god grund. Desto mere uforudsigelige vi er, desto bedre.

Lige nøjagtig i dag, har vi på relativ lang afstand kunnet observere en tyk røgsøjle der steg op fra midten af Bagdad by. Først nu, hvor jeg sidder og skriver dette, med CNN kørende i baggrunden, finder jeg ud af hvad årsagen egentlig var. Et antal bilbomber var blevet sprunget i luften...


Bagdad under anflyvning. Bemærk røgsøjlen FOTO: 2. pilot

Læs hele nyhedsbrevet her.