[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

En række grønne uniformer i alle afskygninger. Flag i flere farver på skuldrene. En summen af forskellige sprog danner rammen omkring øvelsen, hvor 15 NATO lande er med.
Scenariet er et fly, der er landet, hvor piloten har været udsat for kemisk forurening. Piloten skal så igennem en helt bestemt procedure, for ikke at udsætte andre for eller sprede forureningen. Dertil er teltet sat op, hvor piloten bliver afklædt og sendt gennem en bruser. En britisk og canadisk pilot skal i dag guides af de danske soldater, han ikke tidligere har mødt, gennem den kemiske afrensning. Det lykkedes med begge piloter.

Teltet er en del af Contermination Control Area (CCA), der består af fire telte.
Værtsnations Coordinator, Flemming Hertz fra Flyvertaktisk Kommando, forklarer at øvelsen er vigtig, fordi den er med til at ensrette, hvordan de arbejder hver for sig og sammen i NATO regi. Øvelsesleder Carsten Markert fra det tyske flyvevåben er meget tilfreds med hele arrangementet i Danmark. Combat Support Wing har stået for en stor del af arbejdet. Han fortæller:
- Vi har modtaget en fremragende støtte fra alle her i værtsnationen. Også selv om det har været krævende opgaver.
For ham er denne type øvelser vigtige, da det er for dem, der udøver funktionerne til daglig og ikke en demonstration for toplederne.
- De folk, der er med, er ude i verden sammen, og der er det vigtigt, at de kan agere sammen og har tillid til hinanden. Det får de her.
Næste år er Ungarn værtsland.

Jannimt@mil.dk