[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

De danske helikoptere bliver stationeret i det sydøstlige Irak, omkring Basra. Detachementets opgave er at støtte styrkerne i området med observation fra luften. Derved er de med til at give overblik til de irakiske og britiske styrker der opererer på landjorden. Observation fra luften hjælper tropperne på jorden, således at de eksempelvis kan undgå baghold, og helikopterne er med til at forbedre sikkerheden for styrkerne. Helikopter bidraget skal være i Irak indtil udgangen af 2007.

Hovedstyrken af Helikopter Detachementet (HELDET) sendes til Irak den 29. juli. Dette markeres ved en afskedsparade på Flyvestation Karup, hvor familie, venner og Chefen for Flyvevåbnet vil være til stede. Paraden starter kl. 09.00 og efter paraden vil personellet sige farvel til deres pårørende. Ved paraden vil HELDET få overdraget en fane og der vil blive holdt tale af Flyvevåbnets chef, generalmajor Stig Østergaard Nielsen.
Der vil være en helikopter opstillet ved arrangementet.

Til redaktionen:
Pressen inviteres til at overvære paraden. Efterfølgende vil der være mulighed for at få et interview med chefen for HELDET oberstløjtnant Jannik Skov, Chefen for Flyvevåbnet Generalmajor Stig Østergaard Nielsen samt enkelte af soldaterne.
Pressen bedes tilmelde sig arrangementet og skal møde ved hovedvagten på Flyvestation Karup søndag kl. 08.15. Tilmeldingen skal ske til presseofficer Sandra Heise, Tlf. 9710 1550 lok.  5117, ikke senere end 27. juli kl. 13.30. I weekenden kan vagthavende presseofficer Morten Jensen kontaktes på. 4080 1768.