[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Som et anderledes tiltag i bestræbelserne på at rekruttere medarbejdere til Flyvevåbnet, har Flyvertaktisk Kommando indgået en samarbejdsaftale med Marianne Bonde og Lars Hoffmann, der kører rally med en Peugeot 309 GTi 16v.
Marianne Bonde arbejder til dagligt i Combined Air Operations Center 1 og Lars Hoffman i Flyvertaktisk Kommando. De har dermed gode forudsætninger for at kunne rekruttere bredt, men målgruppen er primært mekanikere og reservedelsekspedienter, som er en mangelvare i Flyvevåbnet - en målgruppe som ofte ses deltage i motorsport.

Rallyteamet kan ses til til årets Airshow, der afholdes den 10. juni ved Air Transport Wing Aalborg.