[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

I forbindelse med Cold Response øvelsen i Norge træner danskerne blandt andet, hvordan man overlever efter en nedstyrtning. Helt konkret kan det være, hvordan man tænder et bål i høj sne, så man kan holde varmen.
- Alle piloter bliver trænet i, hvordan de skal agere efter en nedstyrtning, men at den viden naturligvis skal holdes ved lige fortæller Erik Leth der er instruktør i survival (overlevelse).

Når helikopterne skal flyve lavt, har piloterne altid en overlevelsesvest på, der indeholder alt lige fra en sav til bolcher. Saven skal blandt andet bruges, hvis der skal laves bål. På et leje af gran og isolerende sne kan soldaterne prøve kræfter med at tænde op ved at gnide en kniv mod et stykke tændstål. Det er dog udelukkende for at besværliggøre øvelsen en smule, da der også er stormtændstikker i overlevelsesvesten.