[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

De syv fly af typen Northrop F-5E Tiger II var på vej til flyveshow i Norge, men mellemlandede i Aalborg for at tanke. Flyene ankom i to flotte formationer og landede med stor præcision, hvilket varsler om en flot opvisning til det danske Air Show.

Patrouille Suisse er et af fem udenlandske opvisningshold, som deltager i Air Show på Flyvestation Aalborg den 10. juni. De øvrige fire er det franske Patrouille De France, Italienske Frecce Tricolori, tyrkiske Turkish Stars og polske Team Iskra. Desuden deltager det danske opvisningshold Baby Blue.

Patrouille Suisse har igen forladt Aalborg, men vender allerede tilbage mandag den 4. juni, hvorefter flyene vil blive stående indtil det danske Air Show den 10. juni.

Se mere om det danske Air Show på www.danishairshow.dk.


Patrouille Suisse netop efter landing på Flyvestation Aalborg. Foto H. Jespersen-Skree FLV Foto Nord.