[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Tirsdag den 19. juni 2007 er det ikke kun Cimber Air der tager af fra hovedbanen i Karup. 500 løbere fra Flyvestation Karup afvikler denne dag den årlige, 3 kilometer lange træningstilstandsprøve på hovedbanen. Løbet er en kickstart på de nye og skærpede idrætskrav til soldaterne, der er blevet til på baggrund af, at hele Forsvaret i disse år er i gang med at styrke sin fysiske profil.

Udover billedmateriale vil der for pressen blive mulighed for interviews med såvel deltagere som manden bag idéen til Karups Runway Run.