[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

- Den er godt nok stor. En værnepligtig fra artilleriet har fået øje på den EH101 Merlin. Den står til fremvisning i udstillingsområdet på årets Sikkerhedspolitiske Kursus, SIKU. der i går havde sin finale på Flyvestation Karup. Alt, hvad der kunne kravle og gå, fra alle dele af Forsvaret - lige fra seks hestekræfter fra Gardehusarregimentets Hesteeskadron til 125.00 hestekræfter fra Flyvestation Skrydstrups F-16 fly, var at finde i udstillingen. Kurset bliver afholdt for politikere og meningsdannere, og udover to timer med foredrag, involverer det også en fremvisning og demonstration af materiel og personel fra alle dele af Forsvaret.
Søværnet må dog vente lidt med deres fremvisning, idet der ikke rigtig er plads til skibe på Flyvestationen. Kurset bliver afholdt med henblik på at give kursusdeltagerne en idé om, hvad det danske Forsvar kan.  

Husarer på Flyvestation Karup - et sjældent syn.

F-16 kan stadig trække folk til