[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

CSAR er opdagelse, lokalisering, identifikation og redning af flybesætninger i fjendtlige områder.

CSAR kurset afholdes af Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på Flyvestation Karup. Formålet med CSAR kurset er at sikre at alle besætninger på Flyvevåbnets fly ved, hvordan man forholder sig i tilfælde af nødlanding eller nedskydning i et fjendtligt område.

I forbindelse med CSAR vil der natten til tirsdag, onsdag og torsdag være flyvning med helikopter i lav højde.
Tirsdag er det området mellem Aulum, Karup og Sunds der benyttes. Onsdag og Torsdag er det området vest for Viborg, omkring Finderup og Romlund Plantage.

Desuden vil der forekomme skydning med løs ammunition samt tilstedeværelsen af soldater og lette køretøjer i de nævnte områder.

Der vil også være landinger uden for flyvestationen, men kun på områder hvor det på forhånd er aftalt med ejeren.

Til Redaktionen
Talsmand omkring øvelsen er Seniorsergent Morten Nyrum, som kan kontaktes på tlf 40 80 21 78