[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

En af de danske C-130J Hercules fra Air Transport Wing Aalborg landede osndag aften seks gange på stranden ved Blokhus i Nordjylland, for at træne under forhold, hvor der ikke er en lang asfalteret bane til rådighed. 

En af C130J's styrker er netop, at den kan lande på improviserede landingspladser, hvilket er særdeles nyttigt f.eks. under nødhjælps-missioner eller ved genforsyning af tropper i ørkenområder i Irak eller Afghanistan.  

De danske transportfly deltog både i nødhjælpsarbejdet efter Tsunamien i Sydøstasien og efter jordskælvet i Pakistan - foruden de regelmæssige flyvninger til både Irak og Afghanistan.

Med til træningen på den nordjyske strand var også et Hercules-fly fra det britiske Royal Air Force.  


C-130J under landing på stranden ved Blokhus. Foto: Henning Christensen, Flyvevåbnets Fototjeneste Nord


C-130J umiddelbart efter landngen. Foto Hans Bundgaard


Foto: Lars B. Andersen, Presseofficer ATW Aalborg.


Tidligere på dagen passerede en C130J det netop hjemvendte inspektionskib Vædderen, der har sejlet jorden rundt med Galathea III-holdet. Foto Henning Christensen, Flyvevåbnets Fototjeneste Nord