[Oprindeligt publiceret af Flyverstaben]

Mandag til fredag møder Akim på arbejde klokken halv otte om morgenen og har først fyraften klokken halv fire. Fritiden bruger han sammen med en familie, som passer ham i deres hjem.
Indtil nu er arbejdet dog ikke så krævende, fortæller Akims chef, hundefører Henrik Wadstrøm.
- Her i starten handler det bare om, at Akim lærer sit navn at kende og komme, når jeg kalder, siger Henrik Wadstrøm.
Men jobbet som tjenestehund bliver ikke ved med at være en loppetjans. Igennem det første år bliver Akims arbejdsopgaver sværere, og han skal bestå flere prøver. Både fysikken og psyken skal være helt i top, før Akim kan skrive professionel tjenestehund på sit CV.
- En god tjenestehund er opsøgende og bliver sjældent bange, siger Henrik Walstrøm.
Her på Ftk.dk vil vi løbende følge med i Akims udvikling på Hundeskolen.

Jacobkaas@mil.dk