I nattens mulm og mørke

Pas på masten
Mens mørket kravler op over horisontlinien, afslutter Tomas Balkert og Claus Engholm rekogniceringsturen inden nattens flyvning. Selvom den skal foregå med night vision goggles, der forstærker lys flere tusinde gange, kan det være svært at se højspændingsledninger og høje master.”Det er en led én, der lige fremme!” udbryder helikopterens observatør Claus Engholm. Den er næsten umulig at se, den 200 fod høje mast. Det er derfor, besætningen skal rekognicere, hvis der er gået mere end en uge siden de sidst fløj den pågældende rute, især når de skal flyve 150 fod, som aftenens øvelse foreskriver. ”De skyder jo op, de mobilmaster,” som en af Eskadrille 724's piloter griner. Piloten Tomas Balkert cirkler om masten, mens Claus Engholm tegner den ny mast ind på kortet. Det er gamle kort, eskadrillen bruger, og de deles piloterne imellem. Så der er andre end Tomas Balkert og Claus Engholm, der får glæde af den nye indtegning.                

Nattesyn                                                                                                        Senere på aftenen, efter mørket har sænket sig, og synet er blevet styrket af night vision goggles, kommer det især helikopterens besætning til gode, fordi de ved, hvor masten står og derfor kan undgå at flyve ind i den. Gennem de kikkertlignende briller er den omgivende verden farvet i grøn. Farven er valgt, fordi det er lettest for det menneskelige øje at skelne mellem nuancer i netop dette spektrum.
Piloterne skal flyve fire timer i mørke pr. kvartal. ”Flyvning om natten er ikke svært – hvis man gør det ofte nok. Man skal have en tilstrækkelig mængde respekt for denne form for flyvning, men med rutinen bliver flyvning om natten en teknik – det er derfor vi træner det,” fortæller chef for Eskadrille 724, Finn Christensen.

Pilotens øjne
Helikopteren kan godt flyves af piloten alene, men når der er tale om taktisk flyvning, det vil sige flyvning lavere end 150 fod, skal der sidde en observatør ved hans side. Observatørens job er, som titlen antyder, at lægge mærke til landemærker, som piloten kan navigere efter. Han sidder med forskellige kort på skødet. ”Der er tre vindmøller klokken to,” siger han til piloten Tomas Balkert, som med et ”roger” tilkendegiver, at han også er opmærksom på dem.
Selvom vejret for enhver anden må synes perfekt, er de 15 kilometers sigt og den stjerneklare himmel ikke fordelagtige for en helikopter på natflyvning. Det er meningen, at helikopteren skal være usynlig i mørket. Det eneste der kan røbe den på en sort nat, er rotorbladenes støj.

God øvelse
En del af øvelsen er også at flyve lavt, fordi det er sværere at blive opdaget af overvågningsudstyr, jo tættere flyet er på jorden.
”Rutine skal gøre os klar til at løse alle opgaver lige godt 24 timer i døgnet. I et indsættelsesområde skal mørket være vores ven, ikke vores fjende,” siger Finn Christensen, leder af Eskadrille 724.
I den stjerneklare nat kan menneskeøjne sagtens være med og ane konturerne på jorden under flyet, men i de specielle natbrillers grønne skær, kan man se alt. De forstærker det eksisterende lys fra for eksempel huse og stjerne flere tusinde gange, men man ser trods alt ikke lige så godt som om dagen. Derfor var den forudgående rekogniceringstur vigtig, så piloten og observatøren på forhånd er opmærksom på alle farer.

kathrine@mil.dk